
De fleste rejser bliver ikke gode eller dårlige på grund af kufferten, men på grund af det, der ligger i den. Et opladerkabel, der er til at finde, en pude til nakken på natflyet, et håndklæde, der tørrer på en time. Vores rejsetilbehør er samlet efter samme idé: små ting, der fylder lidt og sparer dig for besvær. Her har vi delt dem op efter, hvornår på rejsen du får brug for dem.
Packing cubes deler bagagen op i tøj, sko, elektronik og toiletsager, så du ikke skal vende hele tasken for at finde et par sokker. TravelSafe har et sæt med tre størrelser, Cocoon laver ultralette cubes, og LifeVenture har særlige poser til sko og støvler. Vandtætte poser er også gode til vådt badetøj på hjemturen – se flere under dry bags. Har du brug for en separat toilettaske, finder du den blandt taskerne.
Lange transportdage handler om at kunne hvile sig, hvor der egentlig ikke er plads til det. En nakkepude – med memory foam eller som oppustelig model – og en sovemaske gør en nat i flysædet til noget, der minder om søvn. TravelSafe har også kompressionsstrømper til de lange flyveture, og små klemmeflasker og en gennemsigtig væskepose gør det nemmere at komme gennem sikkerhedskontrollen med håndbagagen.
Fremme ved målet handler det om at passe på dine ting. En lås til kufferten eller skabet på vandrerhjemmet og en pung med RFID-beskyttelse giver ro, når du færdes blandt mange mennesker. Sover du i hytter eller på vandrerhjem, er en lagenpose i bomuld eller silke rar at have med. Til badet på campingpladsen eller stranden er et microfiber håndklæde svært at slå, fordi det fylder så lidt.
Hos AktivVinter får du prisgaranti. Bestil før kl. 17 mandag til torsdag eller 16:30 fredag, så sender vi samme dag.